Baunsøe Ejendomme

Hos Baunsøe Ejendomme har vi i mere end 30 år drevet virksomhed inden for ejendomsinvestering. Vi deltager i forskellige dele af værdikæden og foretager således både investeringer, finansiering, udvikling, byggeri og renovering. Vi udvælger vores projekter med fokus på høj kvalitet og solid rentabilitet. Hvert enkelt projekt udvælges og defineres ud fra de konkrete muligheder for udvikling, den pågældende ejendom har.

Vi er altid interesserede i at høre om muligheder og samarbejder inden for ejendomme.

Eksempler på projekter

Baunsøe Ejendomme har siden stiftelsen deltaget i og drevet en lang række af projekter. Her er et udpluk af nogle af vores seneste projekter:

Østerbro Have

I 2006 opførte Baunsøe Ejendomme sammen med en medinvestor Østerbro Have. Østerbro Have består af 54 eksklusive boliglejligheder og en selvstændig kontorbygning. Det samlede etageareal er på ca. 15.000 etagemeter. Derudover er opført to separate parkeringskældere.

Lejlighederne er siden løbende blevet solgt fra enkeltvis, og kontorbygningen blev i 2016 solgt til ATP Ejendomme. Baunsøe Ejendomme råder stadig over en del af lejlighederne, som lejes ud.

Rygårds Allé

Baunsøe Ejendomme overtog ejendommene på Rygårds Allé i 2013, der dengang bestod af to separate bygninger. Den ene er nu blevet renoveret og bygget om til moderne kontorfaciliteter, der fra sommeren 2018 kommer til at danne rammerne om Nespresso Danmarks domicil. Den anden bygning blev i 2017 erstattet af 5 mondæne byhuse tegnet af Lars Gitz Architects.

Fredericiagade 16

Luksuslejligheder i Fredericiagade. I 2013 købte Baunsøe Ejendomme denne flotte ejendom i Fredericiagade. Den på daværende tidspunkt tomme kontorejendom blev derefter ryddet for al indmad og omhyggeligt ombygget til luksuslejligheder ved brug af de ypperste materialer på alt fra gulve til lofter, køkkener, armaturer osv., således at de nu fremstår i allerfineste stand. Lejlighederne er siden blevet frasolgt enkeltvist.

Core-portefølje

Baunsøe Ejendomme råder over en portefølje af investeringsejendomme i attraktive områder. Størstedelen af porteføljen består af udlejningsejendomme til beboelse, og alle ejendomme er nøje udvalgt med øje for kvalitet, beliggenhed og potentiale. Vi hos Baunsøe Ejendomme driver selv porteføljen med stor kærlighed, og vi arbejder løbende på at optimere porteføljen, som jævnligt udvides med nye, spændende køb og investeringer.

Kontakt

Jakob Folkenberg Eriksen
Direktør

Jakob er ansvarlig for investeringer og den daglige drift af koncernens aktiviteter.

Tlf. 2285 9298
E-mail: jakob@baunsoe.dk

Peter Baunsøe
Bestyrelsesformand

Peter er ansvarlig for økonomi og finansiering samt køb, salg og udlejning af ejendomme.

Tlf. 4098 4047
E-mail: peter@baunsoe.dk

Christian Baunsøe
Byggeri & vedligeholdelse

Christian er ansvarlig for renovering, byggeri og vedligeholdelse af alle projekter og ejendomme.

Tlf. 2231 7807
E-mail: christian@baunsoe.dk